Perron 74

Perron 74 er et værested, som henvender sig til dig, der måske føler dig ensom og mangler et netværk.

Hvad er Perron 74?

På Perronen mødes mennesker for at:

  • Udvikle sig socialt sammen
  • Få støtte til at kunne tage vare på sit eget liv
  • Lave aktiviteter sammen og få socialt samvær
  • Spise med hinanden og få/give omsorg for andre
  • Være kulturelle med andre og dele oplevelser
  • Tage på udflugter
  • Blive inspireret og motiveret til at forbedre punkter i sit liv.

Vi har også en dag på ugen, specifikt for unge fra 18-35 år

Navnet Perron 74 :

En perron er et sted, hvor mennesker, som er på farten, mødes. Folk kommer forskellige steder fra i deres liv og skal forskellige steder hen. Der kan være nogle, som rejser med tung bagage og derfor har brug for lidt støtte til at komme ombord på det næste tog. Her kan man være heldig at finde nye rejsekammerater, som også skal mod den samme destination og dermed deles oplevelsen med andre. Det er lige nøjagtig sådan et sted, som Perron 74 er. Et sted, man kan komme, uanset hvilken rejse man er påbegyndt.

Hvem møder du på her?

For at være her skal du være Høje-Taastrup borger. 
I huset møder du personale med relevant faglig uddannelse.
På Perron 74 fører vi indbyrdes en god tone og møder hinanden med respekt. Vi værner alle om, at Perron 74 skal være et sted, hvor det er rart at være.
Som bruger af faciliteterne har man medindflydelse på vores dialog møder.
Du kan vælge at være anonym.
Perron 74  er et alkohol- og stoffrit miljø.

Faciliteter på Perron 74

Du har mulighed for at bruge computere med fri internetadgang.
Der er trådløst internet.
Der er en stor have, hvor vi griller om sommeren, eller andre hyggelige aktiviteter.
Der er sofa grupper, hvor du kan sidde og slappe af eller få en samtale.
Du kan få NADA (øreakupunktur) 
I perioder vil der være tilbud/workshops/kurser/undervisning.

Åbningstider

Perron 74:
Mandag, tirsdag og torsdag kl 15:00-20:00
Perron 74 Facebook
 
Perron 74 - specielt for unge (alder 18-35 år):
Onsdage kl 14:00 - 20:00
Perron 74 ung Facebook

Vi tror på udvikling sker i fællesskaber. Derfor bidrager Perron 74 til, at vi sammen skaber aktiviteter, der giver mening for dig.

Kontakt:

Perron 74
Parkvej 74
2630 Taastrup
Tlf: 9243 6582