---
title: "Social Færdighedstræning"
date: "2026-11-05"
created: "2026-11-05"
---

[Hjem](https://strax.htk.dk/)

                    [Forløb i STRAX-huset](https://strax.htk.dk/forloeb-i-strax-huset)

                [Social Færdighedstræning](https://strax.htk.dk/forloeb-i-strax-huset/social-faerdighedstraening)

# Social Færdighedstræning

Et visiteret forløb i STRAX-huset

## Om Social Færdighedstræning

Bliv bedre til at være sammen med andre

 **Du får øget livskvalitet**

Erfaring viser, at kurset kan give dig:

- Bedre livskvalitet og højere aktivitetsniveau
- Et sundere liv med mindre risiko for tilbagefald og genindlæggelse
- Bedre kontakt til andre og bedre problemløsning i dagligdagen
- Redskaber til at håndtere angst og psykiske symptomer
- Bedre selvværd
- Bedre koncentration

**Bliv klogere på at læse andre og kommunikere**

Gruppen og dine gruppetræneren vil hjælpe dig med at udvikle og styrke dine sociale færdigheder, så du bedre forstår både dine egne og andres motiver, ønsker, behov og mål.

Vi arbejder f.eks. med:

- At indlede en samtale, at præsentere sig selv og vedligeholde en samtale
- At bede om hjælp og støtte, at give og modtage kritik, at håndtere vrede og uenigheder
- Øjenkontakt, mimik, kropsholdning
- Tonefald, lydstyrke, hastighed, timing

**Du sætter selv dine mål for kurset**

Kurset er gratis og tilrettelægges efter dine behov. Tidligere deltagere har arbejdet med spørgsmål som:

*”Hvordan bliver jeg mindre bange for at færdes alene?”*

*”Hvordan finder jeg samtaleemner, når jeg går i stå?”*

*”Hvordan træner jeg min hukommelse og koncentration?”*

*”Hvordan får jeg et bedre selvværd?”*

*”Hvordan bliver jeg mindre træt?”*

Der er en træner tilknyttet kurset, som er professionel og særligt uddannet i metoden.

Sammen med gruppetræneren sætter du selv **dine** mål og forventninger til forløbet.

Der er max. seks deltagere i gruppen. Fælles er, at I støtter og hjælper hinanden i gruppen.

Forløbet er opdelt i 3 moduler:

1. Vi starter med symptommestringsmodulet som varer i 10 uger.
2. Derefter kan du fortsætte til samtalemodulet som varer 17 uger.
3. Når vi afslutter dette, kan du tage konflikthåndteringsmodulet som varer 10 uger.

**Sådan kommer du med**

Kontakt din hjemmevejleder eller sagsbehandler, der vil hjælpe dig videre.

Du kan også kontakte gruppetræneren direkte.

Ring eller skriv til Mai-Britt:

 3094 5726

Mai-BrittKo@htk.dk

Kurset foregår i Høje-Taastrup, enten i STRAX-huset eller i et lokalt kulturhus, hvor vi vil tale om hvilke udfordringer du gerne vil arbejde med under kurset. Ligeledes vil sted og tid blive aftalt.

**Jeg glæder mig til at høre fra dig**

## Tid og sted

Tid og sted aftales individuelt.
